Det er nok ikke gået de fleste ubemærket hen, at forbrugerpriserne er steget.
Det kan dog se ud til, at de høje priser, vi har set de seneste måneder, vil fortsætte.
I april 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 6,7 procent sammenlignet med april 2021.
Det skriver Danmarks Statistik.
Efter sigende er det den højeste årsstigning i næsten 40 år.
I 1984 var årsstigningen 6,8 procent, der kun er 0,1 procent mere end dette års årsstigning.
Det er især varer som el, fødevarer, brændstof og gas, der har sendt priserne i vejret.
Det er dog ikke det eneste, der er steget.
Ifølge Danmarks Statistik er inflationen i Danmark nemlig steget med 3,6 procent - og det er altså meget, da man stræber efter en inflation på 2 procent.
"For de flest vil de her prisstigninger langt overstige, hvor meget mere de kan få i løn på deres arbejde. Så det er altså noget, der er med til at gøre danskerne fattigere lige for tiden", udtaler Louise Aggerstrøm til TV 2.
Flere forskellige faktorer har sendt forbrugerpriserne i vejret, men krigen i Ukraine har haft en væsentlig betydning for ændringen.
Derfor giver det lige nu ekstra god mening at spare, hvor man kan eller gå på jagt efter gode tilbud.