Stolt prinsesse Marie: Joachim sendte overraskende billede

30/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Prinsesse Marie gav onsdag et interview, hvor hun delte en historie fra hverdagslivet med prins Joachim. Foto: Kongehuset
Prinsen overraskede sin hustru

Mest læste i dag

Tirsdag kunne Danmark fejre en ny mærkedag. 

29. september er fremover landets nationale madspildsdag. Her skal der sættes fokus på, at der herhjemme ender omtrent 700.000 tons mad i skraldespanden hvert år. To tredjedele af disse stammer fra forskellige led i fødevarebranchen., men resten kommer fra danske hjem. Netop madspild er en sag, som lægger prinsesse Marie meget på sinde. 

Igennem flere år har hun sat fokus på at få danskerne til at spise helt op. Det har hun bl.a. gjort i kraft af et af sine protektorater, hvor hun både har deltaget i events, ligesom hun også har åbnet sit eget køkken til et event, der skulle lære danskerne at få brugt rester fra alle hjørner af køleskabet. Derfor var netop prinsesse Marie også selvskrevet, da den første madspildsdag skulle markeres. 

Her åbnede prinsesse Marie som protektor for Folkekirkens Nødhjælp organisationens nye Wefood butik i Tingbjerg i København. Butikkerne, der bærer WeFood-navnet, sælger fødevarer, kosmetik og husholdningsprodukter, der ikke kan sælges i almindelige supermarkeder, fordi de er tæt på udløbsdato, forkert mærket eller har beskadiget emballage.

Får overraskelse af prins Joachim

Det gjorde prinsessen sammen med fødevareminister Mogens Jensen (S), der delte et billede af begivenheden på Twitter.

Fødevareminister Mogens Jensen, kok Claus Meyer og prinsesse Marie laver mad. Foto: Fødevareministeriet

Det er dog ikke kun ministeren, der er glad for at dele billeder. Det fortalte prinsesse Marie tirsdag aften i Aftenshowet på DR1, hvor prinsessen medvirkede i et interview om netop madspild. Her fortalte prinsessen en sød historie om prins Joachim, der kort forinden ifølge prinsessen havde sendt hende et overraskende billede. 

Det er nemlig ikke kun i professionelt regi, det er hun også privat. Det er angiveligt ikke gået prins Joachims næse forbi, fortalte hun. Mens prinsesse Marie er i Danmark og markere madspildsdagen, så passede prins Joachim både familien og sit arbejde i den franske hovedstad Paris, hvor prinsen arbejder som forsvarsattaché på den danske ambassade. 

I den forbindelse skulle prinsen lave aftensmad til prins Henrik og prinsesse Athena. Her havde lagt sig i selen for at få brugt alt i køleskabet, fortalte en stolt prinsesse Marie i Aftenshowet. Det var lykkedes, hvilket promte fik prinsen til at sende prinsessen et billede af den biksemad, der var kommet ud af alle anstrengelserne. Prinsessen deler dog ikke billedet. Det holder ægteparret for sig selv.

 


 

 

Anbefalet til dig