Stor ændring rammer Netflix: Indfører ny funktion

12/3/23 11:59

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Kommer du til at bruge den nye funktion?

Streaminggiganten har store ting i skufferne, herunder en ny funktion.

Ændringen, som nu kommer til Netflix, vil medføre, at man nu kan ændre størrelsen samt stilen af undertekster på tv-enheder.

Pressemeddelelsen, som Netflix har udsendt, bekræfter, at man kan skifte undertekststørrelse mellem lille, medium og stor og ændre tekstens overordnede udseende for at gøre den lettere at læse.

Det skriver The Verge.

Ifølge mediet vil man foruden den hvide standardtekst kunne vælge mellem tre nye tekstindstillinger som alle har forskellige baggrunde, der skal få underteksterne til at skille sig ud.

Her er der tale om sort tekst med hvid baggrund, skyggeeffekt med hvid tekst og sort baggrund samt kontrast med gul tekst og sort baggrund.

Mediet beretter, at at Netflix i forvejen tilbyder underteksttilpasninger på internettet, og nu er funktionen altså også tilgængelig globalt for tv-brugere.

Justeringerne skal blandt andet give Netflix' tv-brugere med syns- eller hørehandicap mulighed for at tilpasse deres seeroplevelse.

Vil det til livs

Hvis du har nydt af at låne din vens Netflix-konto, så er det bare med at nyde det. Snart vil det formentlig være forbi.

Det skyldes, at Netflix har finjusteret sine FAQ-sider.

Yahoo! Finance betyder det, at Netflix-konti fortsat vil være delbare, men kun inden for én husstand.

Netflix kræver derfor, at brugerne identificerer en lokation for alle konti, der bor i samme hustand. Herefter kræves det, at alle brugerne tilslutter sig husets wifi mindst én gang hver 31. dag.

Blandt andet er det IP-adresser, kontoaktivitet og enheds-ID'er, som bliver afgørende for at tjekke, om man er logget ind på den primære lokation.

Det lader dog ikke til, at de selv helt tror på, at det vil falde i god jord.

"Tag ikke fejl. Jeg tror ikke, at forbrugerne vil elske det her lige med et samme," sagde Netflix co-CEO Ted Sarandos eksempelvis til de fremmødte investorer ved et lukket møde i starten af december, ifølge The Wall Street Journal.