Stor afsløring om Viktor Axelsen: Det sker den 4. januar

Nyheder
Foto: Lars Møller
Foto: Lars Møller
Viktor Axelsen har haft et godt år.

Lige nu læser andre også

Når DR1 blænder op for ‘SPORT 2024’ kl. 21.00 den 4. januar, så er et af aftenens højdepunkter at kåre vinderen af Danmarks fornemmeste idrætspris, Årets Sportsnavn, som DIF og Team Danmark står bag.

Der skal først findes tre finalister. Herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort.

Det samme er nu Viktor Axelsen, og i næste uge følger den tredje og sidste finalist i kampen om at blive DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2024. 

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Axelsen vandt OL-guld i Paris 

Som en af verdens allerbedste badmintonspillere har Viktor Axelsen igen sat nye standarder for, hvad der er muligt på den internationale scene. Hans OL-guld var uden tvivl årets højdepunkt.

Her sejrede den 30-årige fynbo overlegent i alle kampe og tabte ikke et eneste sæt på vejen mod guldet. Finalen vandt han 21-11, 21-11 over den thailandske verdensmester Kunlavut Vitidsarn.

Med denne magtpræstation skrev han sig samtidig ind i historien som den første danske badmintonspiller til at vinde OL-guld to gange – og den kun anden spiller i historien til at vinde OL-guld i herresingle to gange i træk. 

Axelsen har trods skadesproblemer i løbet af 2024 - også kort før OL – vist flere flotte resultater i løbet af året.

Hans sejre i Malaysia og Hong Kong understreger – sammen med OL-guldet - at han fortsat formår at dominere badmintonbanerne, hvilket hans placering som nummer tre på verdensranglisten også understreger.  

Årets Sportsnavn uddeles i et samarbejde mellem DIF og Team Danmark. Hans Natorp, der er formand for DIF og med i dommerkomitéen for Årets Sportsnavn, beskriver Axelsens bedrifter med begejstring:

“Viktor Axelsens præstationer i 2024 understreger hans status som en af de største atleter i dansk idrætshistorie. Hans OL-guld i Paris er ikke alene en kæmpe triumf for ham selv, men det er også en sejr, der gør danskerne stolte. Viktor er en ambassadør for sporten og et forbillede, der bliver ved med at inspirere. Stort tillykke med de fantastiske præstationer og med nomineringen til Årets Sportsnavn igen i år.” 

Team Danmarks formand, Lars Krarup, hylder ligeledes den storvindende badmintonspiller:

”En høj, blond dansker rager op over alle de andre i badmintonverdenen. Viktor Axelsen vandt i Paris sit andet OL-guld i træk og står efterhånden som en af de største herresinglespillere gennem historien. Viktor er med sin dedikation og konstante stræben efter at blive den bedste version af sig selv et forbillede for alle unge atleter og en kilde til inspiration, der rækker langt ud over sportens verden. Selvfølgelig er Viktor en af de tre finalister til Årets Sportsnavn 2024,” siger Lars Krarup, der er bestyrelsesformand for Team Danmark.

De 15 nominerede 

  • Emma Lund, paracykling, PL-guld og PL-bronze, VM-guld og -sølv 

  • Jonas Vingegaard, landevejscykling, samlet to’er i Tour de France, samlet vinder af Gran Camiño, Tirreno-Adriatico og Polen Rundt

  • Håndboldlandsholdet, kvinder, OL-bronze

  • Rasmus Højgaard, golf, vinder af World Tour Irish Open

  • Edi Hrnic, taekwondo, OL-bronze

  • Viktor Axelsen, badminton

  • Turpal Bisultanov, brydning

  • Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling

  • Alexander Hillhouse, parasvømning 

  • Anne-Marie Rindom, sejlsport

  • Daniel Wagner, paraatletik

  • Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling

  • Håndboldlandsholdet, mænd

  • Emma Aastrand Jørgensen, kajak

  • Dressurholdet, ridning 

Anbefalet til dig