Stor bøde til Rema 1000: Solgte chips med salmonella

Af: Thea Andersen

|

19/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De blev tilbagekaldt som følge af fund af salmonella.

Lige nu læser andre også

Den 23. september udsendte Fødevarestyrelsen en tilbagekaldelse af et parti af chips med ostesmag, da der ved et rutinetjek blev påvist Salmonella i produktet.

Herefter bemærkede Fødevarestyrelsen, at de pågældende ostechips af mærket The Organic Crave Protein Chips Cheese var blevet solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.

Chipsene skulle man derimod ikke have haft nogle af i Rima 1000 i Sorø. 

Men efter at en kunde havde klaget over butikken til Fødevarestyrelsen, som med det samme sendte et kontrolteam afsted, blev der alligevel fundet seks poser af de de pågældende chips liggende i spotvare-disken tæt på kassen, skriver Dagens.dk.

Ifølge kontrolrapporten fra besøget, som fandt sted torsdag den 6. oktober, har fundet medført en bøde på 40.000 kroner og en sur smiley. 

"Dem har vi overset," kommer det fra butikken ifølge kontrolrapporten.

Salmonella er en tarmbakterie, der oftest smitter mennesker, der har spist mad, der er forurenet med bakterien. Bakterien kan blandt andet medføre diarré, mavesmerter og feber. 

Sygdommen varierer dog i alvorsgrad og længde, da nogle bliver raske efter få dage, mens andre er syge i flere uger. 

Anbefalet til dig