Mandag er der godt nyt til landets sundhedsminister. Det fortæller netop Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
"Sundhedsministeren skal vaccineres mod COVID-19," slår Sundhedsministeriet fast, inden de fortsætte:
"Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil modtage sit første vaccinationsstik mod COVID-19 i dag mandag d. 7. juni i Ishøj COVID-19 Vaccinationscenter, Vejledalen 17, 2635 Ishøj."
Vaccinationsdagen er efterhånden blevet en af den slags mærkedage, som danskerne glæder sig til og taler om inden. Sundhedsminister Magnus Heunicke er ingen undtagelse. På Twitter har han delt sine tanker om dagen, der venter.
Mega højt
Sundhedsministeren sendte tidligere mandag er tweet af sted, hvor han erklærer sig for at være i "mega højt humør". Det er der en særlig grund til.
"Jeg har mega højt humør på cyklen ind til ministeriet," skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på det sociale medie:
"For i eftermiddag er det min tur til at få 1. stik. Glæder mig så meget til at få det, har talt ned til det siden i efteråret. Og til at sige vores vaccinationsmedarbejdere en stor tak for en enestående indsats for Danmark."
Sundhedsministeriet afslører desuden, at der - efter sundhedsministerens vaccination - vil blive mulighed for journalister at få en kort kommentar foran vaccinationscentret kl. 16.20.