Stor dansk kæde siger nej: Stopper snart salget

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den store tankstationskæde har nu truffet beslutning om at stoppe salget.

Lige nu læser andre også

Turbokyllingen er på retræte i den danske café- og convenience-branche. Circle K Danmark, der har 226 butikker landet over, udfaser nu turbokylling og vil give kyllingerne mere plads og naturligt lys. Det vil betyde bedre forhold for flere hundrede tusinde kyllinger. 

De hurtigtvoksende kyllinger er blevet kritiseret af dyreværnsorganisationer for at have alvorlige velfærdsproblemer som gangbesvær, organsvigt og øget risiko for sygdom. Det fortæller Anima i en pressemeddelelse. 

I løbet af de sidste seks måneder har flere større danske virksomheder på tværs af brancher iværksat en udfasning af de hurtigtvoksende kyllinger. Kommunikationschef i dyreværnsorganisationen Anima, Thorbjørn Schiønning, ser Circle K’s beslutning som en yderligere cementering af udviklingen.

“Det er efterhånden svært at tvivle på, at turbokyllingen er på tilbagetog i dansk erhvervsliv. Circle K er en væsentlig spiller på landsplan, der med sin beslutning for alvor understreger den positive udvikling for kyllingerne. Det er fantastisk at se, at virksomheder på tværs af brancher i stigende grad bakker op om bedre dyrevelfærd,” siger Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima

Her er det slut

Hos kæden har man lagt en plan for, hvordan udfastningen af de udskældte kyllinger kommer til at foregå. 

”Vi er glade over at kunne fortælle om vores plan for kyllingevelfærd i vores madprodukter. Vi har længe arbejdet med at optimere både kvalitet og velfærd for kyllinger i samarbejde med vores leverandører. Med denne plan er der konkrete skridt for, hvordan vi vil leve op til ECC-standarden inden udgangen af 2022”, siger Director of Market Development Ann Kirstine Havsteen hos Circle K Danmark.

Indfasningen af langsommere voksende kyllinger påbegyndes allerede i løbet af 2020. I løbet af 2021 og 2022 vil kæden give kyllingerne mere plads og naturligt lys. Circle K bliver dermed en del af rækken af kendte kæder, der tilslutter sig den anerkendte standard European Chicken Commitment (ECC). 

 

Anbefalet til dig