Stor dansk modekoncern er gået konkurs

Af: Lucas Andreas

|

03/10/2024

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Koncernen må dreje nøglen om.

Lige nu læser andre også

Det er ikke mere end to måneder siden, at Noa Noa måtte se en konkurs i øjnene i deres norske afdeling.

Nu har det så vist sig, at de økonomiske problemer ikke kun holdte sig til Norge.

For nu står den danske afdeling også over for en usikker fremtid efter, at moderselskabet Nordic Fashion Brands er blevet indgivet til konkursbegæring.

Konkursbegæringen blev offentliggjort i Statstidende og bekræftet af bestyrelsesformanden Nick Jensen.

Han beskriver situationen som en katastrofe og erkender, at problemerne startede med en forsinkelse i indsendelsen af selskabets regnskab, hvilket førte til tvangsopløsning i august.

Nick Jensen forklarer, at forsinkelsen skyldtes en teknisk fejl fra revisorernes side, hvor regnskabet blev indsendt en dag for sent.

Ifølge ham udløste dette en række administrative udfordringer, som endte med at sende selskabet i tvangsopløsning. Der blev gjort forsøg på at rette op på fejlen gennem Kammeradvokaten, men processen har ikke kunnet forhindre konkursen.

Noa Noa blev grundlagt i 1981 af brødrene Harald og Lars Holstein, som hurtigt etablerede mærket som et kendt navn inden for dansk mode. Brødrene trak sig tilbage, da kapitalfonden Axcel overtog majoriteten af virksomheden i 2006.

Anbefalet til dig