Fredag kom regeringen frem i med deres nye finanslov.
Loven indebærer blandt andet en national forsøgsordning for skolemad samt tilbagevenden til håndværkerfradrag.
Reaktionerne har været mange af både positiv og negativ karakter, men en af de mere markante er CEPOS, der giver finansloven bundkarakter.
”Det er absolut ikke de høje karakterer, regeringen henter for denne finanslov," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”Væksten i den offentlige sektor er fortsat for stor. I 2025 ligger væksten på 2,5 pct. ifølge regeringens seneste fremskrivning. Til sammenligning ligger væksten i det demografiske træk på 0,4 pct.
Derudover stiger antallet af offentligt ansatte fortsat – også når man indregner de 1.000 stillinger, regeringen vil skære væk. (...)" siger Mia Amalie Holstein.
Selvom, at hun er enig i, at håndværkere i dag er urimeligt dyre, er hun ikke tilhænger af måden, hvorpå det nye fradrag fungerer.
”Jeg forstår ønsket om at omgå det høje skatte- og afgiftsniveau, der gør det urimeligt dyrt at hyre håndværkere. Men idéen er grundlæggende dårlig. Håndværkerfradraget er økonomisk forvridende og bureaukratisk, og det åbner en ladeport for lobbyister, som vil kæmpe hårdt for lige netop at få deres branche begunstiget. Den rigtige løsning havde været at sænke skatten,” siger cheføkonomen.
Der er dog også lidt ros at hente for den nye aftale.
Mia Amalie Holstein peger på, at 1.000 færre statsligt ansatte er da et skridt i den rigtige retning, og at det er positivt, at regeringen starter skolemaden som en forsøgsordning.
