Stor nedtur for Anders og Torben: Nu kan det være helt slut

22/12/2021

Sarah Steenfeldt

Jul og nytår nærmer sig - og lige på den anden side af nytåret, venter en trist dag for tv-tvillingerne Anders og Torben.

Mest læste i dag

Anders og Torben er efterhånden kendte ansigter blandt danskerne. 

Sidste år gjorde de comeback med to nye afsnit, hvor seerne blev inviteret ind i deres liv. 

Men nu lyder der en trist melding fra de populære tv-tvillinger. 

Den 12. januar bliver deres hus nemlig sat på tvangsauktion. Det skriver SE & HØR

Hjemmet som er beliggende i Holstebro er blevet begæret på tvang af kommunen. Tvangsauktionen afholdes i Retten i Holstebro den 12. januar 2022.

Huset rummer i alt 142 kvadratmeter og har en offentlig værdi på 1.350.000 millioner kroner. Flere virksomheder har i dag udlæg i huset og medmindre at Torben og Anders kan få lavet en aftale med kommunen, så ryger huset altså nu på tvagsauktion.

Hvis huset sælges på auktion den 12. januar, risikerer tvillingerne ikke blot at få langt færre penge end husets reelle værdi - de risikerer også at skulle flytte ud omgående, hvilket vil sige kl.12 samme dag. 

Store fremtidsplaner 

Sidste år rundede de to tvillinger et skarpt hjørne. Nemlig 50 år. 

Desværre satte corona en kæp i hjulet for fejringen af den store dag. Torben og Anders måtte nemlig fejre dagen uden deres Thailandske kærester.

Anders er forlovet med 42-årige Don og Torben er kæreste med 46-årige Nam. 

Sidste år kunne Anders og Torben også berette, at de håbede meget på, at der i år blive åbnet mere op for at rejse til Thailand. Faktisk kunne tvillingerne fortælle, at de ikke blot havde en drøm om at rejse mere til Thailand, men faktisk havde de en hed drøm om at bosætte sig i det eksotiske land. 

Drømmen er at bygge to huse, hvor hvert par kan få sit eget - men de skal stadig dele haven. Det har kvinderne bestemt, fortalte tvillingerne sidste år. Det er også stadig en stor drøm, at de kan holde et dobbelt-bryllup. 

“Det kræver en hulens masse penge, så det må vi prøve at skaffe.” Fortæller tvillingeparret. 

Flytteplanerne betyder ikke kun at tvillingerne kommer til at bo i et helt nyt land, men også at de for første gang i deres liv, ikke længere bor under samme tag - men det mener de to dog ikke bliver et problem.

Om de store planer om at flytte nu bliver til virkelighed med huset på tvangsauktion må tiden vise. 

Anbefalet til dig