Stor nyhed fra IKEA: Helt nyt samarbejde stablet på benene

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu kan borgerne i Aarhus se frem til et helt nyt samarbejde hos IKEA.

Lige nu læser andre også

IKEA i Aarhus indgår samarbejde med Freetrailer om gratis udlån af el-ladcykler

Sammen med IKEA i Aarhus stiller Freetrailer nu elektriske el-ladcykler til rådighed. Tiltaget er især en kærkommen hjælp til studiebyens mange unge og tilflyttere, der ikke har bil til rådighed.

IKEA-møbler udgør for mange den første boligindretning, men når nye studiehybler skal møbleres, er det svært at fragte skabe, hylder og andre indkøb hjem uden en bil med anhængertræk. Det har den skandinaviske møbel- og indretningsgigant fundet en løsning på i samarbejde med danske Freetrailer. Nu kan IKEAs aarhusianske kunder nemlig se frem til en grønnere og mere fleksibel hjemtransport med el-ladcykler.

Det oplyses i en pressemeddelelse. 

"Aarhus er en kæmpestor studieby med mange tilflyttere. Derfor har mange unge mennesker, der ikke har råd til bil, udfordringer med hjemtransport af varer, og det er ekstra frustrerende, når det endda ofte kun drejer sig om få kilometer. Så da muligheden for at udvide vores samarbejde med Freetrailer opstod, var det oplagt at gribe den. De stiller allerede trailere gratis til rådighed for vores kunder, og nu faciliterer de også udlån af foreløbig fem Cargo eBike-ladcykler," siger Anders Muffellmann, der er Service Fulfilment Operations Developer hos IKEA.

Det udvidede samarbejde mellem Freetrailer og IKEA glæder Freetrailer, som er glade for at kunne nå ud til endnu flere aarhusianere i deres dagligdag. Det fortæller administrerende direktør for Freetrailer, Philip Filipsen.

Foto: PR

Nysgerrige på udvikling 

"Vi er altid nysgerrige på at udvide og udvikle vores sortiment, så vi kan nå danskerne bedst muligt, hvor de er i deres liv. På den rejse er vi glade for at have stærke partnere som IKEA, der kan sikre en solid udlånsprocent og en tilsvarende god dialog om, hvordan vi hele tiden kan forbedre vores produkt. Det er den gensidige idéudveksling, som nu baner vejen for det grønne alternativ til biltransport, som vores Cargo eBikes udgør, og det er en rigtig god nyhed, at vi nu også kan rulle konceptet ud i Aarhus," siger Philip Filipsen.

Samarbejdet mellem Freetrailer og IKEA er ikke nyt, langtfra. Via den deleøkonomiske platform, hvor Freetrailer stiller gratis trailere til rådighed for danskerne, har de to virksomheder samarbejdet i flere år. Missionen er, at det skal være nemt og hurtigt at bruge, og i forhold til de elektriske ladcykler er opladningen gjort let og sikker.

"Med det såkaldte Smart Charging System kan kunderne sætte deres lid til et sikkert system, der er ultranemt at bruge. Opladeren og batteriet er integreret i cyklen, og ladepunkterne er placeret på IKEAs parkeringsplads tæt på indgangen. Det giver mulighed for at lade et batteri på meget kort tid, så nemmere kan det næsten ikke være," fortæller Philip Filipsen.

De elektriske ladcykler, der han lånes gratis hos IKEA, måler 218 centimeter i længden og 93 centimeter i bredden. Ladet til opbevaring er 93 centimeter i længden og 71 centimeter i bredden. Cyklen kan samlet set lastes med 250 kilo, og på fuldt batteri har den en rækkevidde på 60-70 kilometer.

 

Anbefalet til dig