Stor nyhed fra Mads Steffensen

Nyheder
Foto: PR - Madssteffensen.dk. - Alex Nyborg Madsen
Nu fortæller den garvede vært, hvad hans fremtid blandt andet byder på.

Lige nu læser andre også

Det var et chok for mange tv-seere og radiolyttere, da Mads Steffensen sidste år pludseligt fortalte, at han var færdig på DR. Her havde den garvede tv- og radiovært stået i spidsen for en lang række af de mest populære program. 

Steffensens farvel betød, at der skulle hentes nye værter ind, som kunne overtage både 'Mads & Monopolet’, ’Kender Du Typen?’ og de andre programmer, som Mads Steffensen stod i spidsen for. 

Siden har Mads Steffensen lanceret podcasten 'Mads & A-Holdet', som er skåret over samme læst som Monopolet. Nu er der imidlertidig endnu et nyt projekt på vej fra Steffensen. Det fortæller han selv i et opslag på Instagram. 

Dette er næste skridt

Mads Steffensen fortæller i et opslag på Instagram, at det denne gang er et samtaleprogram, han har på tegnebrættet. 

"Jeg går snart i gang med min samtale podcast, som skal optages hjemme fra enten mit køkken eller hjemmekontoret. Arbejdstitlen er ‘Mads &’," fortæller Mads Steffensen, inden han retorisk spørger:

"- Skal dit eget navn være med i alt, du laver?
- Nej….ikke altid. Men næsten. Og det er kun en arbejdstitel. Tager gerne imod bedre bud."

Den garvede vært har endda selv købt udstyr, så det nye program kan optages hjemme fra privaten.

"I dag kom det udstyr jeg har bestilt. Eller som min ven og longtime tekniker Henning, siger jeg skal have. Og selv om han siger, det er nemt at betjene, så kan en teknikforskrækket fyr som mig godt have sine betænkeligheder," skriver Mads Steffensen - og tilføjer: 

"Men det er detaljer, glæder mig til at komme i gang - ved ikke helt hvornår, men jeg bestemmer selv tempoet. Det er også meget fedt."

 

Anbefalet til dig