Storbanker hæver rente: Kan føre til stor gevinst

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere storbanker skruer op for kundernes indlånsrenter.

Lige nu læser andre også

Torsdag har Den Europæiske Centralbank hævet renten med 0,25, hvilket med ét fik en hel række storbanker, herunder den danske Nationalbank, til at følge trop og hæve renten med samme sats.

Men hvad betyder det for dig som bankkunde?

Det omhandler især Nykredit, Jyske Bank samt Saxo Bank, som alle har kvitteret med en højere rente på kundernes konti.

Det skriver B.T.

Hos Nykredit hedder renten fremover som minimum 1 pct. for alle kunder.

De kunder, der har sin daglige økonomi samt boligfinansiering i Nykredit, kan se frem til at få hævet renten på indlån til mellem 0,75 pct. og 1,50 pct. Har man ikke sin daglige økonomi i banken men blot bruger Nykredit til enkelte finansielle tjenester, vil man få en rente på mellem 0,75 pct. og 1 pct.

Derudover vil renten stige i forbindelse med bankens opsparingsløsninger, blandt andet OpsparingsKonto, som hæves til 1,75 pct. på de første 100.000 kr. For beløb over 100.000 kr. hæves renten til 2,5 pct.

Ændringerne vil være aktuelle fra 18. september.

Hos Jyske Bank har man bekræftet en forhøjelse på 0,25 procentpoint, selv om banken endnu ikke har bekræftet, hvilke indlånsprodukter der er tale om.

"Kunderne bliver nærmere informeret om, hvornår ændringerne træder i kraft," skrev banken i en meddelelse torsdag aften ifølge B.T.

Saxo Bank meddelte – som den første danske bank efter rentemeldingen torsdag eftermiddag – at indlånsrenten hæves til op til 3,05 pct. uden krav om binding eller loft for indskud samt krav om NemKonto.

"Vi oplever, at vores kunder og danskerne ønsker at få andel i de rentegevinsterne, som bankerne høster. Vi er drevet af at udvikle løsninger, så danskerne får mere ud af deres opsparing. Derfor har vi udviklet en løsning, hvor vores rentemodel automatisk sikrer, at kunderne får en højere indlånsrente umiddelbart efter Nationalbanken sætter renten op," udtaler nordisk direktør hos Saxo Bank Philip Frijs ifølge B.T.

Anbefalet til dig