Fjernelsen af Store Bededag var langt fra et populært valg, den nye regering offentliggjorde ved deres indtræden.
Men imens vi her i Danmark skal gøre os klar på en ekstra arbejdsdag, så er vores nordiske naboer ikke påvirket af beslutningen. Det skriver Ekstra Bladet.
Kirkeminister Louise Schack Elholm har udtalt, at både Færøerne og Grønland står til at beholde helligdagen. Årsagen skyldes at kirkeområdet er hjemtaget, og beslutningen er derfor op til de to medlemmer fra Risfællesskabet, der bestemmer i deres egne parlamenter.
Eftersom regeringer har 89 mandater foruden Grønland og Færøerne, så er der ikke behov for de fire ekstra mandater der udgør øerne i norden, for at loven bliver vedtaget i folketingssalen.
De fire færøske og grønlandske medlemmer af Folketinget har ikke tænkt sig at stemme, når det kommer til fjernelsen af Store Bededag.
“Det er et rent dansk anliggende, så det blander jeg mig ikke i” udtaler grønlandske Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit sig. Lignende kommentar har færøske Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin.
Der er dog en lille redningskrans at hente hos regeringen, skulle valget blive tæt. Færøske Sjuldur Skaale vil nemlig gerne bakke op om forslaget, skulle det blive nødvendigt.
“Bliver det meget tæt, så følger jeg regeringen. Jeg har fået en god aftale med regeringen om alle mulige ting, og skulle det komme dertil, så må man tage stilling” udtaler han sig.
Ifølge Jyllands-Posten er der dog ikke nogle foreløbige planer om at afskaffe helligdagen på Grønland eller Færøerne.
“Det er der ikke stillet noget forslag om, og jeg sidder ikke i det færøske parlament. Men der er ikke noget behov for det i øjeblikket eller nogle økonomiske incitamenter til at skulle gøre det. Så nej, jeg synes ikke den skal fjernes på færøerne” udtaler Sjurdur Skaale sig.