Julen er fortsat forholdsvist langt ude i fremtiden, men det ser ud til, at man allerede nu skal beherske sine forventninger, da der er mange negative meldinger at hente - meget kan heldigvis nå at ske.
Men meldingerne, der er kommet fra flere af de største kæder hertillands, er nu engang negative når det kommer til at få varer nok, hvilket fragtanalytiker Peter Sand knytter nogle ord til over for DR - men heller ikke han har opløftende nyt.
"En julekrise med dyrere varer kan ikke længere undgås. Julehandlen bliver helt sikkert dyrere, og der kommer til at være færre varer at vælge imellem."
Peter Sand kommer således med samme udtalelse som landets kæder, der føler, at de har fået sværere ved at få varer hjem, hvilket naturligvis betyder, at leveringen til kunderne kan komme til at tage længere tid, eller at kunderne helt bliver nødt til at vælge et alternativ til det, man har udset sig i butikken.
Logistikchef i IKEA Danmark, Peter Langskov, fortæller til DR, at han aldrig har set noget lignende, hvorefter han understreger, at det har været umuligt at forudse, at situationen ville blive så ekstraordinær.
Situationen, som Peter Langskov knytter nogle ord til, er den enorme varemangel, som i øjeblikket finder sted verden over, hvilket blandt andet skyldes, at Kina, der står for at lave en stor del af verdens elektronik, har en dalene
Coronakrisen medførte, at der ikke længere blev kastet kroner efter rejser eller fester, men derimod eksploderede forbruget samt efterspørgslen, når det kom til eksempelvis elektronik, sofaer samt skabe, hvor især førstnævnte blev mangelvare.
Produktionen i Kina, der står for en stor del af verdens elektronik, er nemlig faldet, mens efterspørgslen derimod er eksploderet, hvorfor det næsten er umuligt for kæderne at forudse, hvornår sådanne varer igen kan findes i butikkerne.
Julehandlen står derfor over for stor usikkerhed - men der er også undtagelser.
Kommunikationsdirektør i Jysk Rune Jungberg Pedersen udtaler således, at de ikke står i samme situation, selvom der selvfølgelig kan være enkeltvarer, som er længere tid om at komme frem.
"Vi er klar over, at der er problemer med forsyningen. Men heldigvis står vi ikke i den situation. Det skyldes, at vi under hele coronakrisen fortsatte med at købe ind og fylde vores lagre, selvom vi på et tidspunkt havde lukket alle vores butikker," siger han ifølge B.T.
»Der kan selvfølgelig være enkeltvarer, som er længere tid om at komme frem. Men vi har fået opbygget en god buffer på vores fjernlager, så vi er ikke lige så slemt ramt som andre,« siger Rune Jungberg Pedersen.