Danskerne har vidt forskellige gældsniveauer, afhængigt af hvor i landet de bor.
Især ét område skiller sig markant ud.
En ny undersøgelse fra Mybanker baseret på data fra Danmarks Statistik viser, at gælden varierer dramatisk mellem danske kommuner.
Undersøgelsen afslører, at borgere i nogle kommuner har langt større gæld end andre, primært på grund af boligpriserne og forskelle i boligformer.
Ifølge cheføkonom Jens Hjarsbech hænger gældsniveauerne ofte sammen med store værdier, især når det gælder ejerboliger. "Gældsniveauerne hænger tæt sammen med kommunernes boligpriser, og hvor mange der bor i ejer- eller andelsboliger frem for i lejebolig. Høj gæld hænger nemlig ofte sammen med store værdier, som boligen ofte er," forklarer han og fremhæver, at områder med mange lejeboliger typisk har lavere gennemsnitlig gæld.
Højeste og laveste niveauer
Undersøgelsen peger på store geografiske forskelle.
I én kommune havde en gennemsnitlig voksen gæld for over 1,5 millioner kroner i 2023 – mere end fem gange så meget som i kommunen med den laveste gennemsnitlige gæld.
Forskellen skyldes blandt andet, at kommuner med lav gæld ofte har flere lejeboliger, hvor beboerne ikke har optaget lån til ejendom.
Store bevægelser i gælden
Fra 2022 til 2023 steg gælden mest i nogle af landets største byer, hvor stigende boligpriser og belåning trak gennemsnittet op.
På samme tid faldt gælden i andre områder, hvor indbyggerne i højere grad afviklede lån.
"2023 bød på kraftige rentestigninger, der betød, at det blev ekstra attraktivt at afvikle gæld. Samtidig kan udsving i boligpriserne have betydet, at nogle har belånt friværdien i boligen med mere bankgæld, mens andre ikke har haft denne mulighed. Så flere ting spiller ind – herunder udviklingen på det lokale boligmarked. Men man skal også være opmærksom på, at få personer med høj gæld kan skubbe til tallene på kommuneniveau, så der er også en grad af tilfældighed i udviklingerne," forklarer Jens Hjarsbech slutteligt.
