Storebæltsbroen totalspærres

Af: Ida Hansson

|

10/01/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Storebæltsforbindelsen lukkes i to korte intervaller.

Lige nu læser andre også

Storebæltsbroen vil blive totalspærret i to korte intervaller i perioden mellem kl. 02.00 og 04.00 natten til fredag den 13. januar, hvor der vil være lukket for al biltrafik i 45 minutter i begge retninger.

De digitale skilte er sammen med de mobile autoværn en del af den omfattende sikkerhedspakke, Sund & Bælt gennemfører med det formål at øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen. Det er dem, der skal testes natten til fredag.

Der er i alt opsat 168 digitale skilte på forbindelsen, som bl.a. skal informere trafikanterne om nedsat hastighed og overhalingsforbud ved trafikomlægninger til dobbeltrettet trafik med ét spor i hver retning.

Der udføres i øjeblikket vejarbejde på Storbæltsbroen i retningen mod Fyn.

Derfor er højre spor spærret, og hastighedsbegrænsningen er 80 km/t.

Vejarbejdet forventes at være ophævet omkring kl. 15:30. Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Anbefalet til dig