Er du fan af TV 2-formatet, så bør du måske læse med her. Der er nemlig meget, meget gode nyheder at hente.
Således er det blevet bekræftet, at det første afsnit kommer ud før tid.
Programmet kan i et Instagram-opslag bekræfte, at første afsnit er blevet rykket en hel uge frem.
Indledningsvist fik danskerne ellers klar besked: Premieren ville finde sted den 23. juni og 16. juni på TV 2 Play.
Nu hedder det i stedet den 17. juni og 9. juni på TV 2 Play.
Januar kom nyheden, som alle 'Stormester'-fans havde afventet - for her blev den nye sæson bekræftet.
Ikke længe efter kunne TV 2 så løfte sløret for, hvem der skulle en tur i den varme stol i hvad der bliver Stormesters syvende sæson.
Deltagerne, der skal forsøge at imponere overdommer Lasse Rimmer i de udfordringer, som Mark le Fêvre laver, bliver:
Anders Lund Madsen, ”Go’ Aften Live”-vært Petra Nagel, ”Natholdet”-vært og skuespiller Hadi Ka-Koush, tidligere P3-vært Kathrine Abrahamsen og ikke mindst ”Sygeplejeskolen”-stjernen Jesper Ole Feit.