Stort drama i Zoo: Fire chimpanser skudt

14/12/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En zoologisk have er havnet i modvind, efter at have skudt og dræbt fire chimpanser.

Mest læste i dag

Fem chimpanser formåede fredag at stikke af fra sin indhegning i den svenske zoologiske have Furuviksparken. Det skriver det svenske medie TV4.

Efterfølgende er det kommet frem, at det ikke har været muligt at indfange de fem chimpanser, der stak af. I stedet har man været nødt til at skyde og dræbe fire af dem, for at sikre, at de ikke var til fare for sine omgivelser.

Ifølge Ekstra Bladet har det nu medført, at Furuviksparken er kommet i gevaldig modvind, da mange mener, at det ikke var nødvendigt at dræbe chimpanserne. Derimod kunne man have bedøvet dem med bedøvelsespile.

Den zoologiske have har dog meldt ud, at de ikke havde bedøvelse nok til alle fem chimpanser, hvorfor man var tvunget til at dræbe fire af dem i en aktion, hvor både politi og redningsberedskab også deltog.

På de sociale medier er det tydeligt, at der er mange, der mener, at man skulle have tænkt i andre baner, i stedet for at tage livet af de undslupne chimpanser.

For at sikre, at der ikke vil ske naboer og beboere noget, valgte personalet i den svenske dyrepark at sende både droner og skytter ud.

Mange er dog af den opfattelse, at der skulle have været tænkt en kende mere på de tre chimpanser, som måtte lade livet efter deres flugt fra indhegningen.

"Utrolig skødesløst og utilgiveligt," lyder det blandt i en kommentar.

"At skyde en chimpanse er næsten som at skyde et menneske," skriver en anden.

Derudover er der også flere personer, der har skrevet, at de ikke ønsker at besøge den svenske dyrepark igen. Blandt andet har en kvinde gjort det meget klart, at hun ikke vil vende tilbage.

"Jeg sætter aldrig mine ben i jeres park igen! I snakker bare en masse lort, men hvordan kan det at dræbe disse vidunderlige skabninger ses som den eneste udvej? For fanden siger jeg! Skam jer," lyder det fra hende ifølge Ekstra Bladet.

Den femte og sidste chimpanse, der stak af fra indhegningen, endte med at finde tilbage på egen hånd.

Anbefalet til dig