Stort tillykke: Kronprins Frederik fylder år

26/05/2020

Julie Møller

Foto: Shutterstock
Kronprins Frederik, der tirsdag 26. maj fylder 52 år, kan fejre en noget anderledes fødselsdag i år og samtidig se tilbage på et turbulent år.

Mest læste i dag

Kongehuset er selvfølgelig også berørt af coronakrisen, og store dele af kongehusets kalender er ryddet for officielle arrangementer. Kronprinsens fødselsdagsfejring i år bliver derfor en roligere udgave, end vi har oplevet tidligere. 

Der bliver knap så meget pomp og pragt sammenlignet med kronprinsens runde fødselsdag for to år siden, hvor dagen bl.a. blev markeret med løbet Royal Run, hvor titusindvis af løbeglade danskere løb med. Men mon ikke der alligevel bliver sunget fødselsdagssang, spist kage og fejret hos kronprinsfamilien i dag?

Et hårdt år for kronprinsen

Det ville helle ikke undre, hvis det netop er det, som kronprinsen har brug for. En stille og rolig fødselsdag. Det seneste år har i hvert fald været fuld af problematikker. 

Året startede med et udlandsophold i ski- og jetset-paradiset Verbier i Schweiz, som blev præget af historier om dyre lejemål og udlejning af privat skihytte gennem airbnb. Dernæst skadede kronprinsen sin skulder under skiløb, og måtte efterfølgende opereres på Rigshospitalet i København. 

Han nåede næsten kun lige tilbage til Schweiz, før opholdet måtte afbrydes pga. coronapandemiens udvikling. Kronprinsfamilien tog hjem til Amalienborg Slot, men i starten af maj meddelte kongehuset, at kronprinsfamilien flyttede ind i Kancellihuset ved Fredensborg Slot. Her opholder familen sig i skrivende stund.

Kronprinsens baggrund

Kronprins Frederik kom til verden i 1968 og blev døbt Frederik André Henrik Christian. Kronprinsen blev i 1995 Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet og læste undervejs statskundskab ved Harvard University, U.S.A. i 1992-93. Derudover har han en imponerende militær karriere bag sig og har bl.a. fuldført frømandsuddannelsen.

I 2004 giftede kronprinsen sig med sig med Mary Elizabeth Donaldson, og kronprinsparret har sammen fire børn; Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine. 

Kronprinsfamilien har residens i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, men bor lige nu på Fredensborg. 

 

Anbefalet til dig