Nyheder24.dk
Forside Nyheder Stort vejrskifte på vej: Danskerne skal forvente sne i de...

Stort vejrskifte på vej: Danskerne skal forvente sne i de kommende dage

Stort vejrskifte på vej: Danskerne skal forvente sne i de kommende dage
Foto: Shutterstock

2025’s første sne falder inden længe.

Det massive regn- og blæsevejr er nu trukket væk, og derfor kan DMI lave en kort status for, hvor det har regnet og blæst mest de foregående 2 døgn.

Først og fremmest skriver vejrtjenesten, at den sydøstlige del af Jylland fik mest regn.

Top tre ser således ud:

Den store mængde regn, der er faldet, giver risiko for lokale oversvømmelser, især i Østjylland og på Fyn i lavtliggende områder og langs vandløb og søer.

Vind

Den kraftige vind satte også sit præg på vejret på årets første dag. To lokaliteter fik således middelvind af stormstyrke og en enkelt måling gav vindstød af orkan styrke:

  • Kegnæs Fyr: kl. 14:00, Middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på 33,1 m/s (orkan).

  • Røsnæs: kl. 14:50, middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød 29,7 m/s (stærk storm).

De nøjagtige værdier for henholdsvis regnmængde og vindstyrker bliver dog først endelig kvalitetsgodkendt her de førstkommende dage.

Omslag til vintervejr

De kommende dage vil noget koldere luft strømme ned over landet fra nordvest med indslag af vinterlige byger.

Det betyder dagtemperaturer omkring eller kun lidt over frysepunktet og udbredt nattefrost. Til gengæld kommer solen på banen, omend den ikke vil varme synderligt.

Ads by MGDK