Strejke i lufthavn: Kan ødelægge din ferie fuldstændigt

Af: Thea Andersen

|

21/06/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der varsles sympatistrejke fra uge 27.

Lige nu læser andre også

Det er ikke kun piloterne hos SAS, der truer med at strejke, hvis ikke de får en ny overenskomst, de kan stille sig tilfredse med.

De flymekanikere i SAS, der er organiseret under Dansk Metal, har varslet sympatistrejke med selskabets piloter. Dette er med virkning fra den 5. juli.

Det oplyser SE og HØR.

Strejken vil lamme moderselskabet SAS, datterselskabet SAS Connect og ikke mindst de danskere, der har bestilt ferie i perioden.

Løn og arbejdsvilkår er roden til hele konflikten. Siden piloternes overenskomst udløb den 1. april, er de ikke nået til enighed om en ny.

Ifølge Dansk Metals forbundssekretær, Keld Bækkelund Hansen, har SAS sideløbende med forhandlingerne oprettet to bemandingsbureauer på henholdsvis Connect og Link. Her har flyselskabet indgået nogle billigere overenskomster, der kun har forværret situationen.

Og ikke nok med det, så har SAS ifølge SE og HØR oprettet et tredje bemandingsbureau.

Det har fået Keld Bækkelund Hansen til at sætte spørgsmålstegn ved, om SAS overhovedet ønsker at finde en løsning på denne konflikt?

Er du blandt de danskere, der har planer om at rejse fra den 5. juli (uge 27) og frem - i uvis tid, kan din ferie muligvis være ødelagt. I hvert fald hvis du skal flyve med SAS.

Anbefalet til dig