Studerende på Aarhus Universitet ramt af coronavirus efter studiestartsarrangement

03/08/2020

Per Broch

Smitte efter studiestartsarrangement. Foto: Shutterstock
Fem statskundskabsstuderende ved Aarhus Universitet er blevet smittet med COVID-19.

Mest læste i dag

Forrige weekend var der samlet 80 statskundskabsstuderende til et arrangement på Aarhus Universitet, der skulle forberede nye tutorer til at tage imod studerende til studiestart. I dag, mandag, har fem af de deltagende vist sig at være smittet med COVID-19.

"Vi har fået at vide i dag, at der er fem i gruppen, der er testet positiv. Syv af de studerende ved arrangementet mangler forsat at blive testet," fortæller insitutleder, Peter Munk Christiansen, til Lokalavisen.

Allerede i sidste uge blev universitetet opmærksom på, at der florerede coronavirus på studiet. Hun oplevede symptomer onsdag og blev testet dagen efter. I fredags fik hun et positivt svar og meldte derefter videre til universitet.

Insititutlederen bad derefter om at få alle tutorer testet og aflyste derefter arrangementet, der skulle have løbet af stabelen i weekenden. Der er ingen, der ved endnu, hvor smitten er startet

Nu bliver de lokaler, hvor arrangementet blev afholdt, gjort ekstra rene. Universitetet har oplyst, at arrangementet er blevet holdt efter alle regler.

Med en måned til studiestart er det endnu usikkert om de fem tilfælde af coronavirus får nogen indflydelse på de arrangementer, der er planlagt i forbindelse med studiestart.

 

 

Anbefalet til dig