Studie afslører: Nye symptomer på coronavirus

13/04/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Et nyt studie menes at have fundet ud af, at der er nye symptomer forbundet med coronavirus. Disse symptomer bør du være opmærksom på fremadrettet

Mest læste i dag

Hver dag går mange mennesker i frygt for, at de skulle blive smittet med coronavirus. De holder derfor øje med diverse symptomer, der forbindes med coronavirus, men disse symptomer kommer der flere af på næsten daglig basis.

Blandt de seneste symptomer lød det, at folk mistede deres lugtesans og deres duftesans, og derudover så har flere folk fortalt, at de har oplevet en snurrende fornemmelse i deres hud.

Nu melder et nyt kinesisk studie dog, at der er kommet yderligere symptomer på coronavirussen, som du bør være orienteret om. Det skriver det amerikanske medie New York Post.

Mærker neurologiske problemer

New York Post skriver, at nogle coronapatienter oplever, at de har neurologiske problemer. Det vil sige, at de føler sig svimle, har hovedpine og nogle har nedsat bevidsthed.

Studiet blev publiceret i løbet af sidste uge, og de hentede informationer ved at undersøge 214 patienter i Wuhan. Her erfarede de, at næsten halvdelen af de patienter, der var blevet alvorligt syge, havde neurologiske problemer.

Ud af de 214 undersøgte patienter led 36 af svimmelhed, 28 af hovedpine og 16 af nedsat bevidsthed. Derudover så oplevede 19 patienter, at de havde nedsat funktion af deres sanser.

Du opfordres derfor til at være meget opmærksom, hvis du pludselig oplever neurologiske problemer. Det kan altså være coronavirus, og du bør derfor ringe til din læge, inden du tager ud og handler eller ser andre mennesker.

I dag den 13. april er der kommet nye coronatal for Danmark. De viser, at der er blevet testet 72.099 personer, og 6.318 er bekræftet smittet med virussen. Derudover har 285 mistet livet. 

 

Anbefalet til dig