Studie slår fast: Derfor er det en god idé at pynte tidligt op til jul

Af: Thea Andersen

|

10/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du er fan af julen, så vil du helt sikkert glæde dig over denne nyhed.

Lige nu læser andre også

Julekugler, nisser og blinkende lyskæder.

Julen nærmer sig med hastige skridt - i dag er der kun 75 dage til den 24. december. Det betyder, at mange "snart" skal i gemmerne for at finde det gamle julepynt frem. Og nu viser det sig faktisk, at jo før du finder pynten frem desto bedre.

Det skriver Delbart.

Et studie publiceret i Journal of Environmental Psychology har nemlig vist, at julepynt kan påvirke dit mentale og sociale velbefindende. Det hænger sammen med, at vi ofte forbinder julepynt med gode barndomsminder, lyder det fra psykoanalytiker Steve McKeown.

“I en verden fuld af stress og jag, har folk brug for noget, der gør dem glade. Julepynt og dekorationer fungerer som et anker, der tager dig tilbage og fastholder dig i stærke og lykkelige barndomsminder. Så hvis du pynter tidligt op til jul, vil både din lykke, dit humør og dine positive forventninger til julen forlænges og forstærkes”, siger den britiske psykolog til Unilad.

Og ifølge psykoterapeut Amy Morin kan den (julen red.) blive en påmindelse om alle de gode øjeblikke gennem ens liv.

“For personer, der har mistet en nærstående, kan julen blive en påmindelse om de smukke øjeblikke, man har oplevet sammen, og at pynte tidligt op til jul kan få en til at føle sig tæt på den person igen,“ siger hun.

Dermed er det altså bare med at finde den store kasse med julepynt frem, hvis man allerede nu har lyst til at pynte op til højtiden.

Anbefalet til dig