SU til udlændinge er eksploderet: Overstiger en halv milliard kroner

Foto: Shutterstock

Udgifterne til SU til udlændinge ser ud til at overstige en halv milliard kroner i 2019.

Udgifterne til SU til udenlandske studerende er eksploderet. Det har medført, at de har sprængt alle rammerne for seneste SU-reform. Dette kritiserer både Venstre og De Konservative.

I 2013 blev et politisk flertal enige om, at udgiften til SU til udenlandske studerende ikke "væsentligt måtte overstige" 442 millioner kroner.

Læs også

Tragisk hændelse: 20-årig dræbt af skud

I 2018 blev der alligevel brugt 513 millioner kroner på SU til udlændinge. I 2019 ser dette tal ud til at være steget med 7 millioner til 520 millioner kroner, skriver DR.

Dette kan udledes fra et folketingssvar fra uddannelses- og forskningsministeren, skriver Berlingske.

SU-reforme blev i sin tid indført efter en EU-dom fra 2013, der afgjorde, at studerende fra EU-lande samt bl.a. Norge og Schweiz har ret til SU på lige fod med danske studerende.

Det eneste krav hertil er, at de ved siden af deres studie arbejder i 10-12 timer.

Antallet af udenlandske studerende er mere end fordoblet

Siden SU-reformen trådte i kraft, er antallet af udenlandske studerende steget fra 5.100 i 2014 til 11.900 i 2019. Denne fordobling er sket til trods for flere politiske tiltag, der skulle forhindre det.

"SU-reformens ramme er overskredet. Det er ikke i orden. Det er rigtig, rigtig mange penge. Det har aldrig nogensinde været meningen, at Danmark skulle løfte andre landes uddannelsesbyrde, sådan som tallene tyder på," siger Venstres uddannelsesordfører og tidligere uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, til Berlingske.

Endvidere påpeger hun, at de udenlandske studerende også har mulighed for at optage SU-lån i Danmark, og at rigtig mange undlader at tilbagebetale dem.

Katarina Ammitzbøll, der er uddannelsesordfører for De Konservative, vil have regeringen til at redegøre for, hvordan den vil sikre, at udgifterne til SU til udlændinge ikke stiger yderligere.

Minister mener, at de er "en gevinst for Danmark"

Danske Universiteter udarbejdede i 2017 en analyse, der viste, at udlændingene er pengene værd. En dimittend fra udlandet har otte år efter dimission bidraget med gennemsnitligt 779.000 kr. til samfundsøkonomien, skriver DR.

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser de udenlandske studerende som "en gevinst for Danmark".

Læs også

Remee i stor sorg: Bryder grædende sammen

"Men det er klart, at der skal være en balance i det her. Vi skal finde en rimelig balance mellem dem, der kommer hertil, og hvor mange, der efterfølgende bliver her for at arbejde", siger hun til Berlingske.