Sund og rask 5-årig indlagt med coronavirus: ”Mor, skal jeg dø?”

Nyheder
Dette er et modelbillede af en dreng der er indlagt med vejrtrækningsproblemer. Du kan se billeder af Alfie i artiklen. Foto: Shutterstock.
5-årige Alfie var sund og rask dreng med en masse energi, men da coronavirussen ramte, slog det ham fuldstændig ud.

Lige nu læser andre også

 

 

Det virker til at være en skrøne, at coronavirus kun rammer de ældre og svage hårdt. I Danmark har vi lige nu tre børn under 10 år indlagt, og beretninger verden over viser også, at sunde og raske børn bliver ramt hårdt af den dræbende virus.

Mors værste mareridt

Den britiske mor, Lauren Fullbrook, er røget til tasterne i et gribende Facebook-opslag, hvor hun beder folk tænke sig om inden de tager ud. Det skriver Se&Hør.

Den unge mor er i et sandt mareridt sammen med sin kun 5-årige søn, der er ramt hårdt af coronavirus.

Var helt sund og rask

Den 30-årige mor fortæller, at sønnen Alfie på fem år normalt er helt sund og rask, men da han blev ramt, af det der senere skulle vise sig at være coronavirus, så gik det helt galt.

Alfie blev hentet af en ambulance og hastet på hospitalet. Her kunne lægerne efter flere undersøgelser konstatere, at den 5-årige dreng var blevet smittet af coronavirus.

Lauren Fullbrook skriver på Facebook:

”Coronavirus er IKKE en joke. Lad venligst være med at feje det under gulvtæppet og risikere, ikke bare jeres eget liv, men alle andres, bare fordi du gerne vil på bar, på restaurant eller tror, at du har brug for syv eller 24 toiletruller. Som en Covid-19-husstand så har jeg set konsekvenserne.  Jeg har set min 5-årige søn gå fra at have alverdens energi til ikke at kunne bevæge sig, slet ikke at spise til knapt nok at kunne drikke og tisse. Hans temperatur ville ikke komme under 40 grader, og på sit højeste var den 42,3 grader, hvilket forårsagede opkast. Jeg har set ham hallucinere og græde af hovedpine, blive hastet på hospitalet for at komme i isolation og testet for virus og bekræftet positiv.”

Troede han skulle dø

5-årige Alfie var virkelig hårdt ramt, og han vidste ikke, om han skulle dø. Med 42,3 i feber ser det også skidt ud.

Og faktisk spurgte den lille syge dreng, om han skulle dø, hvilket må være frygteligt at høre for en forælder.

Hospitalet ville ikke have dem ind

For at det ikke var frustrerende nok at have en lille syg søn med meget høj feber, så oplevede Lauren også, at hospitalet slet ikke ville tage imod dem, fordi de ikke havde ressourcer til det.

Alfies tilstand blev dog så slem, at han til sidst blev hentet til hospitalet i ambulance. Herefter kom både Lauren og Alfie i isolation, og Alfie fik febernedsættende medicin og væske. 

Alfie har heldigvis fået det bedre nu, men Alfies mor er stadig træt af folks ligegyldighed overfor forbuddene der er kommet i forbindelse med coronavirus. Derfor har hun et opråb:

”Vær sød at blive inde. Pyt med, at du ikke kan gøre alt det, du plejer, jo før alle holder afstand, jo før er det hele overstået. Jeg skriver ikke dette for at få opmærksomhed eller sympati, så ville jeg have gjort det den dag, han blev syg. Jeg vil bare have, at alle er okay. Vær sød at tænke på dit helbred og andres.”

 

 

 

 

Anbefalet til dig