Sundhedsstyrelsen kommer med dyster udmelding

19/12/2020

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Sundhedsstyrelsen er kommet med den seneste udgave af en af deres rapporter.

Mest læste i dag

Sundhedsstyrelsen erfarer, at antallet af indlagte coronapatienter kan risikere at stige til rekordhøje 750-850. 

Det vil dermed være en tredobling af antallet, som man registrerede i starten af december.

Det skriver B.T., der har set den seneste rapport, der registrerer kapaciteten på landets hospitaler. 

Tallet er allerede fordoblet

I starten af december var der registreret 254 indlagte coronapatienter.

Det tal er dog senest blevet opgjort til 606. 

Det er mere end en fordobling samt rekord under hele epidemien hertillands. 

Sundhedsstyrelsen vurderer nu, at rekorden risikierer at blive mere end tangeret i den næste tid. 

"Hvis de nuværende smittetal fortsætter i samme niveau over den kommende uge, er det forventningen, at antallet af indlagte vil stige til cirka 750-850 alt efter sammensætningen af smittekæderne," lyder det fra Sundhedsstyrelsen. 

"Heraf vil cirka 120-140 have behov for intensiv behandling, skriver styrelsen i rapporten."

Det kan ligeledes bekræftes, at der er 86 ud af de 606 patiener, der har brug for intensiv behandling for coronavirus. 

Der blev i går - fredag den 18. december - sat ny rekord for flest nye smittetilfælde.

Anbefalet til dig