Sundhedsstyrelsen melder ud: Sådan håndteres abekopper i Danmark

20/05/2022

Thea Andersen

Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Nu deler Sundhedsstyrelsen en plan for håndtering af abekopper i Danmark.

Mest læste i dag

Monkeypox (abekopper) trækker tættere og tættere på Danmark.

Flere nye tilfælde af abekopper er blevet identificeret i Europa, herunder Storbritannien, Spanien, Portugal og nu også Sverige.

Torsdag blev det nemlig bekræftet, at en person fra Stockholm, Sverige har påvist abekoppevirus-DNA.

De nye tilfælde vækker bekymring - og nu reagerer Sundhedsstyrelsen.

"Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde i Danmark," siger enhedschef Bolette Søborg i en pressemeddelelse.

"Husk den gode hygiejne – så er du bedre rustet, hvis sygdommen abekopper kommer til Danmark," skriver Sundhedsstyrelsen.

Hvis - eller når - den kommer til Danmark, har de allerede en plan for, hvordan vi i Danmark skal håndtere det.

Sundhedsstyrelsens plan

Abekopper hos en person i Danmark kan mistænkes; ved tilstedeværelse af symptomer forenelige med det kliniske billede ved abekopper eller, hvor der ikke findes anden oplagt årsag.

Såfremt det kliniske billede endnu ikke er helt klart, kan tre epidemiologiske kriterier understøtte, at der er tale om abekopper.

De epidemiologiske kriterier oplyses under 'Retningslinjer for håndtering af abekopper i Danmark' på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Tilfældet vil først bekræftes, hvis en patient i Danmark har påvist abekoppevirus-DNA ved PCR i en klinisk prøve.

Behandling af abekopper

Sundhedsstyrelsen anbefaler forebyggelse af bakterielle infektioner, hvis en person i Danmark får symptomer.

Det kunne tænkes, at antivirale behandlinger samt vacciner mod kopper har en effekt mod abekopper. Men de er endnu ikke markedsført i Danmark og vil kræve særlig tilladelse fra lægemiddelmyndighederne.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

Nær kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed informerer nære kontakter om forhold ved abekopper, herunder:

1. Symptomer

2. Passiv overvågning i 21 dage efter eksposition

3. I tilfældet af, at nær kontakt udvikler symptomer forenelige med abekopper, skal vedkommende gå i selvisolation og kontakte infektionsmedicinske afdeling

Hvis man derimod ikke har symptomer, behøver man ikke i at gå karantæne. Det skriver Sundhedsstyrelsen.

Anbefalet til dig