Supermarked sælger øl lavet med toiletvand

26/07/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Supermarkeder tager ofte nye varer i sortiment. Denne gang er det dog en lettere besynderlig vare: øl lavet med toiletvand.

Mest læste i dag

Verdens vandressourcer er ikke uudtømmelige. Derfor har en række forskere arbejdet med at finde ud af, hvordan man kan fremstille drikkevand på kunstig vis.

I Singapore er man kommet ét skridt nærmere, da man har formået at producere drikkevand af toiletvand. Ifølge TAG24 skriver Bloomberg, at det dog ikke kun drikkevand, der bliver brugt til. Det bliver nemlig også brugt til at lave øl.

NEWater er en producent af drikkevarer, der har specialiseret sig i at fremstille produkter med toilet- og spildevand.

Under deres unikke produktionsproces, formår producenten at gøre det forurenede vand rent og drikkeligt. Det er også heraf navnet, NEWater, er opstået.

De har dog ikke blot formået at lave spildevand om til drikkevand. De har også formået at gøre en forretning ud af at sælge det på flaske. Desuden bliver toilet- og spildevandet – som sagt – også brugt til at fremstillet øl.

Den nye øl er blevet navngivet i samme stil som producentens drikkevand. Øllen har nemlig fået navnet NEWbrew, og angiveligt smager den faktisk ganske anstændigt, selvom den er lavet med, hvad der dybest set er toiletvand.

"Jeg kunne virkelig ikke smage, at det er lavet af toiletvand," lød det fra Chew Wei Lan, der har smagt den nye løn.

"Jeg mener... Det smager præcis ligesom øl, og jeg kan lide øl," fortsatte han.

I de senere år er der kommet et større fokus på at udnytte spilde- og toiletvand, hvilket er noget, som de især har arbejdet med i både Singapore og Israel.

I begge lande er blevet foretaget store investeringer i avanceret teknologi, der skal sikre, at spildevandet bedre kan udnyttes. Ifølge Bloomberg er der også forlydender om, at der arbejdes på noget lignende i Los Angeles og London.

Anbefalet til dig