Lørdag er det desværre blevet bekræftet, at den grammyvindende sangerinde, Susi Hyldgaard, er gået bort efter en længere tids kamp mod kræften.
Susi Hyldgaard er død i en alder af blot 59 år. Det oplyser Autor / Komponister og Sangskrivere, der er landets største og bredeste forening for professionelle komponister og sangskrivere, i et opslag på Facebook.
Susi Hyldgaard blev ifølge Ekstra Bladet ramt af en aggressiv hjernetumor i 2019.
Desværre endte kræften - efter små fire år - at tage livet af hende.
I Facebook-opslaget skriver foreningen således:
"Vi er meget berørte over den sørgelige besked om, at vi har mistet Susi Hyldgaard (1963-2023), vores kære tidligere forperson Susi er gået bort alt for tidligt, oven på længere tids kræftsygdom. Vores varmeste tanker og kondolencer går til Susis familie."
Også hendes eksmand, den kendte musiker Halfan E. Nielsen, har været ved tasterne.
Du kan læse opslaget herunder.
Susi Hyldgaard efterlader sig to døtre og sin mand, Anders Scheuer.