Suspekt-navn på alkohol forbudt: Myndighederne siger nej til ‘Rent Slik’ – du gætter aldrig hvorfor

Nyheder
Foto: Alkoholreklamenævnet
Foto: Alkoholreklamenævnet
Alkohol må ikke markedsføres som "Rent Slik"

Lige nu læser andre også

Shotsrør har indtaget de danske festivaller i stor stil, og nu har en af danmarks største bands lavet deres egne. Dog ikke uden problemer.

Spritfabrikken Danmark har i et samarbejde med rapgruppen Suspekt markedsført et såkaldt ”begyndersæt” med tre alkoholholdige shotsrør med navnene ”Hundepik”, ”Lakrids” og ”Rent Slik”, som kunne købes i forskellige webshops – herunder i tabushop.dk, der sælger merchandise for Suspekt.

Det skriver Alkoholreklamenævnet i en pressemeddelelse


Alkoholreklamenævnet hæfter sig ved navnet ”Rent Slik” og betegnelsen ”begyndersæt”, idet erhvervsdrivende ved markedsføring af alkohol ifølge nævnets retningslinjer skal udvise ansvarlig adfærd ved at tage særligt hensyn til de sociale, sundhedsmæssige og forbrugermæssige aspekter, der er forbundet med alkoholindtagelse.


Over for Alkoholreklamenævnet fremfører Spritfabrikken Danmark, at begrebet ”Rent Slik” er en metafor fra Suspekts musikalske univers med en voksen betydning, der i slangform henviser til sæd og ikke til konfekture.

Vil begynde at overvåge

Alkoholreklamenævnets vurdering er, at ”Rent Slik” ikke naturligt leder forbrugerens tanker mod sæd frem for konfekture, idet referencen til den konkrete sangtekst ikke forventes at være kendt i et bredt omfang.


Nævnet godtager heller ikke Spritfabrikken Danmarks argumentation om, at ”begyndersæt” signalerer en introduktion til produktserien af shotsrør.


”I den konkrete situation, hvor begrebet ”begyndersæt” sættes sammen med et alkoholprodukt med titlen ”Rent Slik”, bidrager det til et samlet indtryk, hvor den erhvervsdrivende ikke i tilstrækkelig grad har udvist hensyn til ansvarlig adfærd”, siger Alkoholreklamenævnets forperson, Marlene Winther Plas.


Af den grund udtaler nævnet kritik af Spritfabrikken Danmarks markedsføring og vil i den kommende periode holde særligt øje med, at Spritfabrikken Danmarks markedsføring af alkohol ikke er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig