Syv døde på et døgn: 365 er indlagt

26/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Antallet af indlagt stiger. Mange af de indlagt har behov for hjælp fra en respirator. Foto: Shutterstock
Presset på de danske sygehuse stiger.

Mest læste i dag

Torsdag eftermiddag har Statens Serum Institut indberettet nye tal, der giver et overblik over, hvor mange corona-patienter, der befinder sig på danske sygehus. 

Instituttet oplyser, at syv personer er døde det seneste døgn. Nu er i alt 41 smittede danskere afgået ved døden. Det tal var onsdag 34. Samtidig stiger antallet af indlæggelser også. Det seneste døgn er 36 personer blevet indlagt på sygehuse i Danmark.

Det betyder, at i alt 386 smittede personer nu er indlagt. 

Ligesom de seneste dage, så stiger antallet af personer, som befinder sig på en intensivafdeling desværre også. 94 patienter ligger lige nu på intensiv. Ud af disse er 78 så hårdt ramt, at de har behov for en respirator. 

Smitten spreder sig

Tidligere på torsdagen stod det klart, at antallet af smittede ligeledes vokser. Lige nu er der 1851 personer, som er bekræftede smittede. Myndighederne forventer dog, at dette tal er noget højere. Det skyldes bl.a. skiftende test-strategier undervejs i virusudbruddet. Derfor opererer myndighederne også med et mørketal, hvor man forventer flere smittede og flere indlagte. 

Den sidste melding siger, at vi fortsat er i de tidligere stadier af epidemien. Sundhedsstyrelsen venter, at første bølge topper i slutningen af april. Herefter vil man se formentlig se antallet af smittede på tilbagegang. 

 

Anbefalet til dig