Entreprenøren, smykkedesigneren og sangerinden Szhirley har haft en ret så omtumlende måned. Det deler hun med sine følgere på Instagram, hvor hun har 105 tusind følgere.
"Puha! Det har været en 'spændende' måned helbredsmæssigt. Det startede med hjertebanken og følelsen af ikke at kunne trække vejret dybt ned i maven. Det er ikke noget jeg bliver bekymret over normalt, men som jeg plejer se som et tegn på, at jeg har taget lidt for meget på min tallerken."
Sådan indleder hun sit opslag.
Ydermere skriver hun, at hun på det tidspunkt tænke, at hun nok burde trække lidt i håndbremsen, men det var alligevel ikke helt det hun gjorde.
Szhirley øver lige nu med Aarhus Revyen, og boede i den forbindelse på hotel i Aarhus, hvor hun heldigvis også fik mulighed for at trække vejret dybt, og løbe nogle ture i skoven.
"Men så huskede jeg pludselig at jeg havde mærket en lille knude i mit bryst en uges tid tidligere, og skulle lige tjekke at den var væk igen. Jeg har ofte prøver at få små knuder i brystet op til menstruation og ved ægløsning, så det er ikke noget der plejer at bekymre mig, men da jeg mærkede at den stadig var der, og endda virkede større end sidst jeg mærkede, blev jeg ægte bekymret. Jeg kom hjem i weekenden og måtte vente til mandag med at gå til egen læge som desværre havde ferie, så jeg blev flyttet over til en anden læge. Hun var så sød og god til at håndtere situationen, og virkede rolig og rar," skriver Szhilrey og fortsætter:
"Senere på dagen lå der en indkaldelse til mammografi og ultralyd. Jeg besluttede mig for i ventetiden at gøre mit allerbedste for at tænke så positivt som muligt, og gøre og se ting der giver mig et smil på læben og får mig til at grine. Dagen var endelig i dag og jeg havde en spændt men god fornemmelse da jeg kom derhen. Jeg fik først mammografi af en skide sød sygeplejerske, og efterfølgende ultralydsscanning af min gamle nabos mor, som tilfældigvis havde vagt Der var gudskelov ikke noget andet at se end en mini vandcyste tror jeg det var, og en fedtknude et andet sted."
Heldigvis var der altså ikke noget farligt i Szhirleys bryst, og hun kunne derfor slippe med skrækken.
Nu opfordrer hun sine følgere til at 'holde øje med sine dindongs, og holde øje med hvordan de opfører sig.'
Du kan læse Szhirleys Instagram-opslag her.