Tak for kampen: Caroline Wozniacki har stoppet karrieren

24/01/2020

Christian Granhøj Skouboe

Caroline Wozniacki tidligere på året. Nu er tennis-essets karriere slut. Foto: Shutterstock
Hele Danmarks tennisdronning har nu lagt ketcheren på hylden.

Mest læste i dag

Efter at hun tabte tre sæt til den tunesiske tennisspiller Ons Jabeur ved Australian Open er Caroline Wozniacki officielt ude af turneringen og det betyuder også, at hun stopper karrieren. Allerede i august slog Wozniacki helt fast, at dette års Australian Open ville blive hendes sidste - og det holdt hun fast i. 

Caroline Wozniacki har hele sin liv kæmpet med sin forhånd, og det blev da også den, der i sidste sæt svigtede hende under karrierens sidste kamp. Det fortalte hun til DR efter kampen.

"Det var kun passende, at min sidste kamp skulle være en tresætters. Og selvfølgelig slutter jeg karrieren med en fejl med forhånden. Det er den, jeg har arbejdet med hele min karriere, men det var nok sådan, det skulle være," fortalte Caroline Wozniacki.

Succesen ikke mulig uden én person

Fra Caroline Wozniacki første gang tonede frem på danskernes tv-skærm som ikke ret gammel men allerede vanvittigt talentfuld tennisspiller har der altid været en person, som har støttet sin datter fra trænerbænken. Pjotr Wozniacki, der har trænet sin datter siden hun var helt lille. Undervejs i karrieren har Caroline Wozniacki haft andre trænere, men hun er altid vendt tilbage til sin far. 

Efter sit karrierestop tog Caroline Wozniacki sig også tid til at sætte ord på, hvad hendes fars hjælp har betydet for hende. 

"Det har været fantastisk, men det har også været hårdt. Min far fortjener lige så meget ros, som jeg gør – det havde ikke været muligt uden ham."

 

Anbefalet til dig