Talsmand bekræfter: Vladimir Putin opgiver

22/11/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Regimeskiftet var en del af den oprindelige plan - men ikke længere.

Mest læste i dag

I forbindelse med krigen i Ukraine, meldte Rusland som bekendt ud, at de ville "af-nazificere" Ukraine - herunder ved at afsætte Volodymyr Zelenskyj og i stedet indsætte en Moskva-tro i Kiev.

Planen var klar fra start og et regimeskifte har derfor længe været tiltænkt.

Men nu har Kreml droppet planerne, bekræfter en talsmand.

Talsmanden, som mandag blev spurgt, hvorvidt et regimeskiftet fortsat var en del af planerne, forklarede, at det ikke længere indgik i planerne.

"Nej, præsidenten har allerede talt om dette tidligere," udtalte Kreml-talsmanden Dmitry Peskov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Videre udtaler talsmanden, at Rusland fortsat har i sinde at overtage Ukraine og dermed opnå deres mål med den "særlige militære operation", som krigen stadig kaldes i Rusland.

"Det er muligt, at opnå de mål på forskellige måder og i forskellige formater," udtalte Dmitry Peskov.

Rusland er det land i verden, der har flest atomvåben - og selv de mindste atombomber kan skabe store ødelæggelser.

Snart forbi

Men ifølge den tidligere premiereminister, Mikhail Kasjanov, er krigen snart forbi.

Han afslører således til Sky News, at han forventer, at Vladimir Putin og Rusland vil lide et nederlag i slutningen af året.

"Jeg tror, som jeg har sagt før, at ved slutningen af året vil Putin starte med at tabe krigen," siger han til Sky News.

Herefter fremhæver han det faktum, at der har været russisk tilbagetog fra de ukrainske byer Kharkiv og Kherson, hvilket er med til at understrege, at Rusland er ved at tabe krigen.

Men til trods for, at et nederlag kan være lige rundt om hjørnet, er krigen ikke overstået endnu.

Derimod mener Kasjanov, at den sidste krigshandling vil finde sted om nogle få måneder.

"Jeg tror, ​​at den sidste krigshandling vil finde sted om et par måneder," siger han.

Anbefalet til dig