Tarmbakterier fundet i vandet: Kommune advarer mod at drikke det

Af: Alberte B. C.

|

24/02/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Pas på med at drikke vandet direkte fra hanen her

Lige nu læser andre også

Borgere i Stevns Kommune, der får vand fra Strøby Egede Vandværk, skal finde elkedlen frem.

Mandag eftermiddag udsendte kommunen en klar advarsel: Drikkevandet skal koges, inden det bruges.

En rutinemæssig vandprøve har afsløret spor af enterokokker, også kendt som tarmbakterier, i vandforsyningen.

Bakterierne tyder på, at der kan være sket en fækal forurening af vandet.

Selvom raske mennesker sjældent bliver syge af enterokokker, kan bakterierne udgøre en alvorlig risiko for borgere med nedsat immunforsvar eller underliggende sygdomme.

For at sikre, at vandet er sikkert at drikke, anbefaler kommunen, at det koges grundigt.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Vandet skal bringes op til 100 grader og spilkoge i mindst ét minut, før det bruges til drikke, madlavning eller tandbørstning.

Kommunen arbejder nu på højtryk sammen med Strøby Egede Vandværk for at finde kilden til forureningen og få problemet løst så hurtigt som muligt.

Indtil der igen er grønt lys, bør borgerne følge anbefalingerne nøje.

Det er endnu uvist, hvor længe kogepåbuddet vil vare, men kommunen lover at informere løbende via sin hjemmeside og sociale medier.

Anbefalet til dig