DMI: Her faldt temperaturen til 2 grader

Af: Thea Andersen

|

14/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det har været lidt af en kold morgen med temperaturer ned til to grader.

Lige nu læser andre også

Natten til torsdag har været klar og vindstille, og det har fået temperaturen til at rasle ned.

Faktisk så meget, at der her i de tidlige morgentimer er steder, hvor termometeret kun har vist to grader.

Det oplyser DMI på det sociale medie X (tidligere kendt som Twitter).

Selvom dagen er startet til den kolde side, kommer temperaturen alligevel op mellem 15 og 19 grader.

Derudover byder dagen på en del skyer mod nordvest, mens der er mere plads til solen mod syd og øst.

Du kan se, hvilke områder, der har haft det koldest her til morgen, på kortet herunder.

De kommende dage

Højtryk både syd og nord for Danmark forsøger i øjeblikket at beskytte landet mod frontsystemer og regn. I løbet af weekenden ser det ud til, at disse anstrengelser bærer frugt, da vejret forventes at forblive tørt med varierende mængder af sol og skyer.

Natten til fredag kan der dog komme lidt regn i de nordvestlige egne, men ellers ser weekenden ud til at byde på stabilt vejr, oplyser meteorolog ved DMI Trine Pedersen i 'meteorologens kommentar'.

I den kommende uge vil højtrykkene bevæge sig mod øst, hvilket åbner op for en mere åben strøm af fronter og regn, der bevæger sig ind over Danmark fra sydvest.

Anbefalet til dig