Temu slået af anden kinesisk gigant - løber med sejren hos forbrugerne

Af: Alberte B. C.

|

21/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En anden kinesisk kæmpe vinder forbrugernes hjerter.

Lige nu læser andre også

Du har sikkert hørt navnet nævnt mere end én gang, og nu er der tal, der viser hvorfor.

Shein har sat turbo på væksten og cementeret sin position som verdens hurtigst voksende modeforhandler i 2024 - på trods af massiv kritik.

Ifølge nye data fra GlobalData steg Sheins globale markedsandel med 0,24 procentpoint til 1,53%. Det skriver mediet Retail Gazette.

Det lyder beskedent, men det er nok til at vælte balancen i en presset branche.

Og det sker i et år, hvor brandet endnu en gang er havnet i modvind - blandt andet for dokumenterede tilfælde af børnearbejde hos leverandører og en tvivlsom miljøprofil.

Alligevel vælger forbrugerne Shein.

Med ekstremt lave priser og lynhurtig reaktion på modetrends har virksomheden især bidt sig fast hos de unge.

Ifølge GlobalData-analytiker Pippa Stephens har det fået konsekvenser for konkurrenterne:

"Sheins meteorlignende fremgang har taget andele fra andre fast fashion-onlinebutikker, især Asos og boohoo.com, som har set deres salg styrtdykke."

Nike sidder stadig øverst som verdens største modebrand med en markedsandel på 2,85%, men måtte notere sig det største fald blandt top-10 med et dyk på 0,15 procentpoint.

Zara klarede sig fornuftigt med en lille fremgang, mens H&M og Gucci tabte terræn.

Til gengæld så både Uniqlo og Adidas vækst, og i luksussegmentet var det Hermès og Chanel, der tog markedsandele, mens mere folkelige luksusmærker haltede bagud.

Og hvad med Temu, Sheins nye kinesiske rival, der har skabt hype med sit brede varesortiment og aggressive priser?

Temu må endnu se sig slået i kapløbet om modekundernes gunst.

I sidste ende står Shein tilbage som årets store vinder - men prisen for succesen rejser stadig spørgsmålet: Er forbrugerne klar til at bytte etik for rabat?

Anbefalet til dig