Tendensen fortsætter: Chokerende fund i over halvdelen af drikkevandsboringerne

14/05/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
I mange af tilfældene blev grænseværdien endda overskredet.

Mest læste i dag

Geus, bedre kendt som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, kan med sine seneste tal bekræfte, at over halvdelen af alle drikkevandsboringer viser fund af pesticidrester i de første måneder af 2023.

Geus har således kunnet bekræfte, at man i 54,6 procent af boringerne har fundet pesticidrester, hvoraf man i hele 13,2 procent af boringerne overskrider grænseværdien.

"Det understreger, at vi står med en meget bekymrende tendens, og at handling for drikkevandet haster voldsomt," siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening ifølge Ekstra Bladet.

Det ser dermed ud til at være en vedvarende tendens, da man siden 2019 ikke har målt under 50 procent pesticidrester på et kalenderår.

Dog så det værst ud i kalenderåret 2020, hvor man ramte hele 51 procent, hvortil man kunne bekræfte, at 14,6 procent af målingerne oversked grænseværdien.

Ifølge Maria Reumert Gjerding kan det tilskrives, at mane r blevet bedre til at teste samt nu måler for flere stoffer. Men det skal ikke tage noget fra, at tallene er alarmerende.

"Derfor vil vi have forbudt brug af sprøjtegift på alle områder i Danmark, hvor fremtidens drikkevand er," siger hun og tilføjer:

"Det kræver, at vi tager store arealer ud af konventionel landbrugsdrift og indfører et sprøjteforbud der."

Man kan dog roligt fortsætte ed at drikke vand fra hanen - i hvert fald for nu.

Anbefalet til dig