Tesla melder ud: Ladere åbne for andre elbiler

Af: Thea Andersen

|

17/06/2022

Nyheder
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Hvis du er blandt de danskere, der har en bil, der skal lades fremfor tankes, er der godt nyt.

Lige nu læser andre også

Når man tænker på en elbil, så vil mange formentlig tænke på den amerikanske bilproducent Tesla.

Siden 2013, da den første Tesla-bil kom på gaden i Danmark, har de fået flere bilmærker med på mission om at accelerere verdens overgang til bæredygtig energi.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde elbilerne og pluginhybriderne i december 57,6 procent af de nye biler mod 32,2 procent.

Det betyder også, at flere elbiler skal lades. I Danmark driver Tesla 12 større ladestationer, tæt på motorvejsafkørsler og indfaldsveje - men kun for Tesla-billister. 

Nu kan danskere med andre elbiler se frem til flere lademuligheder. 

Teslas såkaldte Superchargers-ladestandere bliver nemlig tilgængelige for andre elbiler.

Det skriver DR

"Selskabet har meldt ud, at andre elbilmærker fremover – mod betaling og via en særlig app – også kan bruge Teslas ladestandere i Danmark," skriver DR.

Selvom de i Danmark driver 12 ladestationer, er det kun otte af dem, der er med i den nye ordning.

Udover Danmark, vil Tesla også stille deres hurtigladere til rådighed for elbilister i Finland, Tyskland, Schweiz og Luxembourg.

Hvis du kører på ferie - og du ikke har en Tesla, men en anden elbil - har du altså mulighed for at tanke ved Teslas ladestationer i de fire ovenstående lande.

Anbefalet til dig