Thomas Helmig-dokumentar rydder sendefladen på TV 2

Af: Thea Andersen

|

27/12/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I aften – 27. december – er der premiere på Thomas Helmigs nye koncert-dokumentar.

Lige nu læser andre også

TV 2 rydder sendefladen tirsdag aften for at vise den nye koncert-dokumentaren “Thomas Helmig på hjemmebane”.

Her tager det danske popikon seerne med bagom de forberedelser, der er i at afvikle så stor en koncert, som den han gav i sommers på Ceres Arena i hjembyen Aarhus - heraf titlen.

Det skriver Billed-Bladet.

På Facebook gør han opmærksom på, at dokumentaren er delt op i to programmer, som begge bliver sendt på TV 2 i aften.

“Thomas Helmig på hjemmebane”

Fra klokken 20:50 til 21:55 kan du på tv-kanalen se “Thomas Helmig på hjemmebane”.

"11. juni 2022 spillede Thomas Helmig den største koncert, han nogensinde har spillet i eget navn. Koncerten blev spillet på Ceres Arena i Thomas Helmigs hjemby, Aarhus. Gennem flere generationer har Thomas Helmig stået for soundtracket til vores liv. Denne koncert-dokumentar giver et indblik i de forberedelser, Thomas Helmig gennemgår op til koncerten på hans hjemmebane i Aarhus, som altid har betydet meget for ham. Det er hans hjemby, og han har, siden han var dreng, fulgt det lokale fodboldhold AGF på deres hjemmebane på Ceres Park. Derfor er det ekstra stort for Thomas Helmig, at han skal spille sin første stadionkoncert i eget navn på netop Ceres Arena i Aarhus," fremgår det af Facebook-opslaget om programmet.

Efter “Thomas Helmig på hjemmebane” viser TV 2 selve koncerten, hvor Thomas Helmig er i sit es blandt sine dygtige musikere og fans.

Anbefalet til dig