Nu sættes den dømte i Mia-sagen i forbindelse med 14 år gammel sag

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Thomas Thomsen, som er dømt i Mia-sagen, sættes nu i forbindelse med en sag fra 2010.

Lige nu læser andre også

Tilbage i juni 2023 faldt der dom i den meget omtalte Mia-sag.

Her blev den 37-årige elektriker fra Nordjylland, Thomas Thomsen, dømt til forvaring ved byretten, da han blev kendt skyldig i forsøg på voldtægt, drab og usømmelig omgang med lig.

Mordet på den unge kvinde er måske ikke det eneste, han har på samvittigheden.

Sådan skriver B.T. via DR Nyheder.

DR Nyheder sætter nu Thomas Thomsen i forbindelse med en ældre overgrebssag fra 2010, som fandt sted i Aalborg.

Efter at have tilbragt natten ude, vågnede to kvinder op til, at en mand angiveligt var i færd med at udføre et seksuelt overgreb på den ene af dem.

Manden undslap fra lejligheden, og hændelsen forblev uopklaret. Ifølge DR er der dog gennembrud i sagen, da der er fundet et DNA-match til Thomsen Thomsen, som blev dømt i sagen om Mia Skadhauge Stevn.

"Jeg synes, de er overflødige"

Emil Stenbygaard, der er anklager i sagen, løfter sløret for, at anklagemyndigheden har indkaldt tre vidner i sagen, men Vestre Landsret har endnu ikke besluttet, om de vil tillade, at de vil deltage.

Anklagemyndigheden håber, at disse vidner kan bringe ny indsigt, men der er endnu ikke truffet nogen endelig afgørelse.

"Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg synes, de er overflødige", udtaler forsvareren, Mette Grith Stage, som i øvrigt har protesteret over indkaldelsen af de nye vidner.

Både hun og anklagemyndigheden har valgt ikke at kommentere yderligere på oplysningerne fra DR.

Anbefalet til dig