Tid til at tænde dine el-apparater: Billigste strøm i 3 uger

Af: Ida Hansson

|

19/12/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kan det i den grad 'betale sig' at tænde for dine el-apparater.

Lige nu læser andre også

Blæsten har for alvor fået fat i vindmøllerne, og mandag holdes elpriserne ligesom søndag nede på det laveste niveau i tre uger. 

Så hvis du er blandt dem, der har en fleksibel løsning på elprisen, så vil du være godt tjent med at tænde dine el-apparater i dag. 

Det kommer i kølvandet på en måned, der indtil nu har budt på skyhøje elpriser. 

Men i dag er priserne overkommelige. 

Det meste af dagen nærmer elpriserne sig ifølge Andel Energis beregner nemlig 2.32 kroner i perioden med spidsbelastning. Dertil skal lægges transport og afgifter. 

Og man skal ikke mange dage tilbage, før prisen sneg sig op på det svimlende beløb omkring 5.49 kroner. Men selvom prisen sneg sig op på sit højeste i flere måneder - så er prisen skruet helt i bund i dag, hvorfor det vil give rigtig god mening at få sat en tøjvask over, få ladet din bil og ellers benytte den strøm, du måske har undværet på det seneste. 

Hvis du påtænker at udføre nogen yderst strømkrævende aktiviteter i løbet af i dag, kan du med fordel udføre disse efter klokken 18.00, da prisen her tager et markant fald i forhold til timerne før. 

Nærmere bestemt lyder den rene strømpris på 1,75 kroner pr. kWh fra 19.00 og frem, mens den i timerne forinden – altså fra klokken 16:00 til 18.00 – blot er 2.32 kroner pr. kWh. Det er uden moms og afgifter. 

Noget tyder dog på, at prisen på el vil være endnu billigere i nat. 

Så selvom det ingens næse er gået forbi, at krisen raser og danskerne har svært ved at få enderne til at hænge sammen med de skyhøje priser, så er der nu godt nyt hvad angår elprisen.

Anbefalet til dig