Tidligere minister afgår ved døden

Nyheder
Kaj Ikast fra sin tid i Folketinget. Foto: FT.dk
Torsdag afgik 84-årig tidligere trafikminister ved døden.

Lige nu læser andre også

Kaj Ikast, tidligere folketingspolitiker for Konservative og trafikminister, er torsdag afgået ved døden. 

Det oplyser nyhedsbureaet Ritzau, der har fået oplysningerne bekræftet af den afdødes hustru Anna Margrethe Ikast. Det var eftervirkningerne af en nylig hofteoperation, der blev for meget for den 84-årige Kaj Ikast. Han kom sig aldrig helt, ifølge Ritzau. 

Kaj Ikast sad mange år i folketinget. Fra 1983 og frem til 2005 havde han sin gang på Christiansborg. Her var en af hans særlige interesser infrastrukturen i Danmark. 

Medlem af "mafiaen"

Kaj Ikast blev kendt som en del af den såkaldte trafikmafia, der stod bag mange investeringer i broer og motorveje på tværs af Danmark.

Udover Ikast var Svend Heiselberg (V), Arne Melchior (CD) og socialdemokraterne Helge Mortensen og Jens Risgaard Knudsen også en del af "mafiaen". 

Kaj Ikast stod blandt andet bag byggerierne af Storebælt og Øresundsbroen. 

På lørdag vile Kaj Ikast være fyldt 85 år. 


 

 

Anbefalet til dig