"Oh my God" siger Manu Sareen chokeret, da Anne Glad oplyser ham om hans forbrug på medicin i DR Lyds podcast "Du kender typen".
I podcasten viser gæsten Anne Glad sin bankkonto samt kalender, og ud fra det fortæller Anne Glad, hvem de er. Sammen undersøger de gæstens holdninger og værdier.
Podcasten er et inspireret af det enslydende tv-program "Kender du typen?", hvor Anne Glad stadig er medvirkende, men nu står uden vært og en anden livsstilsekspert.
Manu Sareen har fået konstateret ADHD, og det er denne diagnose, som alle medicinpengene går til.
I et tidligere interview med Femina sagde Manu Sareen: "Jeg har altid haft det … mærkeligt. Og har ikke kunnet forstå hvorfor". Diagnosen modtager han først, efter han er fyldt 50 år, og da dommen kommer, lærer han at forstå sig selv og opnå et bedre liv gennem medicinering.
Manu Sareen bruger hele 7.881 kroner på fire måneder på ADHD-medicin primært. Han fortæller, at han tester mange forskellige mærker af medicin af, da noget af medicinen får hans "hjerne til at eksplodere".
Selvom der er offentlige tilskud, som kan sænke den økonomiske byrde, siger Manu Sareen, at man "stadig skal betale for det", og sommetider er man som medicinbruger tvunget til at købe det originale og dyrere produkt, hvis der er udsolgt af de de billigere mærker medicin, "og det er sindssygt dyrt".
Derudover er der også mange bivirkninger ved ADHD-medicin, som Manu Sareen efterfølgende skal have yderligere medicin for.
Manu Sareen mener, at dette er vigtigt at tale om, da man som ADHD-diagnosticeret ikke kun kæmper med stigma, men også med de økonomiske omkostninger.
Den økonomiske belastning er vigtigt for ham at formidle, da han er formand for ADHD-foreningen. Derudover har han også skrevet to bøger om emnet.