Martina Navratilova er en tennisstjerne med stor succes i bagagen med flere Wimbledon-sejrer på CV’et.
Men livet har det med at overraske, og i en alder af 67 år har den 20-dobbelte Wimbledon-vinder netop annonceret en ny titel på CV’et: førstegangsmor.
Det skriver B.T.
Martina og hendes 52-årige partner, Julia Lemigova, kendt fra reality-serien Real Housewives of Miami, har adopteret to drenge. Det lykkelige par kunne ikke skjule deres begejstring, da de delte nyheden med verden.
"Vi er ovenud lykkelige og helt klar over udfordringerne og belønningerne i det her," udtaler Martina.
Selvom det er første gang, den tidligere tennisdronning skal være mor, er partneren, Julia, allerede erfaren på området. Hun har to døtre fra et tidligere forhold, men parret har længe drømt om at blive forældre sammen.
Den drøm blev dog sat på pause, da Martina i 2023 fik diagnosen hals- og brystkræft.
Julia udtalte dengang, at "når man adopterer et barn, skal det handle om barnet. Lige nu handler det om Martina, og for at hun skal blive rask."
Og heldigvis gik det som håbet. Og nu, efter mange års venten og en kamp mod sygdommen, har parret endelig fået opfyldt deres ønske om at udvide familien.
Martina er kendt for sine ni Wimbledon-sejre i single, syv i double og fire i mixed double.