Tidligere Tour de France-vinder kaldte angiveligt Jonas Vingegaard arrogant: Nu bryder han tavsheden

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu taler han ud om episoden.

Lige nu læser andre også

I årets Tour de France, hvor den danske stjernerytter, Jonas Vingegaard, skal forsøge at forsvare sin gule trøje fra sidste år, har der allerede været hård kamp mellem danskeren og hans evige rival, Tadej Pogacar.

Igen i år er det ifølge bookmakerne en vaskeægte gyser mellem danskeren og sloveneren, da de fra løbets start begge har været suveræne favoritter sammenlignet med Tourens øvrige ryttere.

Duellen mellem de to lader til at være meget tæt, og i skrivende stund, er der 17 sekunder fra danskeren og ned til konkurrenten.

Danske Jonas Vingegaard har dog været massivt kritiseret i kølvandet på, at han ikke hjalp holdkammeraten Wout van Aert til en etapesejr i starten af løbet.

Det ledte til flere rygter om, at der var intern splid på holdet, men det har begge ryttere afvist over for medierne.

Men nu trækker Jonas Vingegaard igen overskrifter af en mere kedelig årsag, da en tidligere Tour-vinder har kommenteret på danskeren på en uheldig måde. 

Den tidligere Tour de France-vinder, Andy Schleck, har fået massiv kritik og er havnet i en vaskeægte shitstorm efter sin udtalelse.

Det skriver Ekstra Bladet.

På lørdagens pressemøde fik Jonas Vingegaard at vide af en fransk journalist, at Andy Schleck havde kaldt ham arrogant, hvilket udadtil ikke betød det store for danskeren:

“Han har ret til at sige sin mening, men jeg er ligeglad med, hvad han mener. At han kalder mig arrogant, er det sidste, jeg havde forventet”, lød det fra Vingegaard.

Men ifølge ‘skurken’, Andy Schleck, så er han blevet misforstået. Han var blevet citeret for at Jonas Vingegaards tilbagelænede personlighed kunne opfattes som arrogance, men det var slet ikke meningen, at det skulle opfattes negativt:

“Jonas er måske den flinkeste rytter af alle. Han kommer ud og skriver autografer på hatte og er vel nærmest det modsatte af arrogant. Jeg har slet ikke sagt noget i den stil”, fortæller han til Ritzau.

Han tilføjer, at han aldrig ville sige noget som dette, og at hans hjerte er halvt dansk.

Anbefalet til dig