Det var mere voldsomt end som så, da den forhenværende TV 2-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl endte med at komme slemt til skade efter et fald.
Billederne, som hun har delt med sine Instagram-følgere, viser, at faldet blandt andet førte til en brækket næse samt et sæbeøje.
Til billederne skriver den forhenværende vejrvært:
"W a u w F o r E n U g e … … Jeg faldt desværre lidt uheldigt i sidste uge…," skriver Sara Maria og tilføjer:
"1. Billede af mig efter den brækkede næse netop er blevet sat på plads. 2. Billede fra skadestuen lige efter det var sket og ikke lignede noget særligt."
Det fremgår videre af opslaget, at man ikke opdagede næsefrakturen med det samme, men at hun derimod blev kontaktet af Bispebjerg Hospital, som kunne fortælle hende den kedelige nyhed.
Derfor blev hun kaldt ind, så den kunne blive sat på plads.
"Heldigvis skal det gule stads i næsen ud i morgen, og så ser det forhåblig lidt mere “normalt” ud og alt burde være lige efter planen."
Sara Maria Franch-Mærkedahl afslutter opslaget med at fortælle, at hun ikke har yderligere kommentarer til sit uheldige fald i sidste uge – men at hun i stedet sender varme tanker til alle.