K.12 i formiddags holdt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi pressemøde, hvor de kom med en række vigtige nye oplysninger i Filippa-sagen og ikke mindst sigtelsen af den 32-årige mand i Emilie Meng-sagen.
For 10 dage siden holdt politiet et pressemøde, hvor de kunne fortælle den fantastiske nyhed, at 13-årige Filipa var fundet i live, og at en 32-årig mand var blevet varetægtsfængslet.
Den 32-årige mand, der også nu er sigtet for drabet på Emilie Meng, nægter sig skyldig i de nye sigtelser, der er rejst mod ham. Det oplyser mandens advokat, Karina Skou, til Ritzau.
Det skriver TV 2.
Manden, der er sigtet for at have voldtaget og frihedsberøvet den 13-årige pige for nyligt, er nu også blevet sigtet i tidligere uopklarede sager.
Han er nu yderligere blevet sigtet for drabet på Emilie Meng samt et overfald på en 15-årig pige tilbage i november 2022, men her nægter han sig skyldig.
En tidligere nabo og ven til den 32-årige mand har nu udtalt sig om, hvordan nyheden har slået benene fuldstændig væk under ham.
"Jeg kan kun sige, at det er totalt urealistisk. Det er vanvittigt," siger den tidligere ven, som gerne vil være anonym, til SE og HØR og fortsætter:
"Jeg husker tydeligt den Hyundai dér. Den var jo nærmest altid parkeret lige ved siden af vores bil. Jeg kan slet ikke fatte, hvis det er sket i den bil."
Politiinspektør Kim Kliver oplyste på pressemødet, at politiet ikke ville komme med nogle oplysninger om, hvorvidt den 32-årige har en kriminel historik.